Kreativ medarbejder hos dig?


At få lov til at arbejde med det kreative har altid været en drøm og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg drømmer om at blive headhuntet.

Jeg er super kreativ og har været det så længe jeg kan huske... på den ene eller anden måde.I perioder når min fritid er optaget af andre ting f.eks. havearbejde, foregår al kreativitet i mit hoved. I andre perioder studerer jeg andres kreative udfoldelser via blogs og YouTube, noget jeg finder berigende. Så er der de perioder hvor jeg sprøjter ideer og færdige produkter ud. Typisk de perioder hvor jeg har arbejde og det er de bedste, for der åbnes min kreativitet. Det at skulle møde hver morgen til faste forpligtelser, tjene min egen løn og være uafhængig, betyder en hverden til forskel for mig og er altafgørende for mit velbefindeene! Jeg bliver glad, ja nærmest høj af at arbejde og det giver mig energi og overskud til at nyde min fritid.

Når jeg bliver ramt af kreativiteten, går jeg typisk igang med at arbejde på en idé, alt imens de næste idéer popper op... Nogle gange tegner jeg de nye ideer ned, andre gange udfører jeg dem delvist evt. med noter, så jeg kan arbejde på dem senere. Men der er også ideer der når at slippe væk... irriterende, for jeg vil helst fange dem alle sammen. I stedet kan jeg glæde mig over at jeg indtil videre har haft en uudtømmelig kilde af gode ideer.

Jeg har altid gjort mig umage og har en positiv tilgang til nye udfordringer. Jeg har nydt at bruge mig selv, som den systematiske og regelrette, den sprudlenede, imødekommende og empatiske og ikke mindst den opfindsomme... Men uanset alle de gode job oplevelser jeg har haft, så har jeg endnu ikke oplevet at have "et kreativt job, hvor min fantasi kunne komme til udtryk"

Det du får, er en medarbejder der går all in og som sprudler af ideer og kreative løsninger. Tør du satse på mig, så tøv ikke med at kontakte mig. Skriv til (af frygt for mail spam er mail adr. omskrevet) piakrondal snabelA gmail.com eller brug kontakt formularen i højre side.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar